Skip to content

Regionens snævre rammer

DKP-boksehandske

Udsultningen af sundhedsvæsnet skaber mærkbar utryghed og ulighed

Spræng rammerne og skrot budgetloven! Først dér kan vi komme op på det niveau, sundhedspersonalet, patient- og handicapforeninger mangler og skriger på.

Der skal være mulighed for, at regionerne kan opkræve skat. Først når det er indført, vil regionerne kunne tilbyde de nødvendige tilbud, behandlinger og forebyggelse.

Regionernes opgave er at administrere pengene til vores fælles ­sundhedsvæsen, miljø, uddannelse og kollektive trafik. Budgetlov og henstilling til udlicitering ­pålægger regionerne et udgiftsloft, som kun forringer vores velfærd. Regionerne skal have en reel indflydelse og bestemmelse, dette er staten i dag.

Det er ikke uden grund, at det er sundhedspersonalet, vi har set i oprør i år. Pandemien viser, hvor svækket vores sundhedsvæsnet er blevet. Alle restriktioner bliver målt i indlæggelsestal. Man måtte sætte budgetloven på standby – der kunne ikke skæres i mere under denne krise. 

Alt i dag kører på nødberedskab, og de, der kan, ­flygter til den private del, som vokser på bekostning af den offentlige nedskærings- og udliciteringspolitik. 

Kommunisterne kræver, at der tilføres de ­manglende penge! 

Kommunisterne kræver et gevaldigt løft:

Psykiatrien er den største skandale! Der skal tilføres massivt mange penge, så niveauet løftes gevaldigt. Personalet skal være tæt på borgeren i samspil med kommunalt støttepersonale, sagsbehandler og tryg bolig. Der skal uddannes personale til ordentlige løn- og arbejdsforhold, som kan nå de unge og støtte familien. Samt personale der kan løfte de syge hjemløse videre til målrettede boliger.

Handicapområdet skal flyttes til regionerne, ligesom andre sjældne sygdomme og skader, så ekspertisen kan koordineres. Kommunerne har haft ansvaret for handicapområdet i hele 13 år, men besidder ikke den nødvendige specialiserede viden. For eksempel viser opgørelser over fejl på voksen- og børnehandicapområdet for 2019, at cirka halvdelen af de påklagede afgørelser blev omgjort på landsplan.

Regionen skal have en bred vifte af behandlings- og sundhedstilbud, som lokale sundhedscentre, lokal sygehuse og selvfølgelig supersygehuse. Her ville offentlige sundhedscentre kunne gennemføre almindelige behandlinger og akutbehandlinger, småoperationer m.v i stedet for at private klinikker tjener på det.

Der skal være nem og billig adgang med offentlig transport til hospitalsbesøg, undersøgelser, prøvetagninger, samtaler o.lign. fra alle yderområder i regionen. 

Miljøproblemer og omvæltninger på land, til vands og i luften skal løses i region­regi. Forurening kender ikke grænser. Udledning i Øresund af spildevand, Lynetteholmen, landbrugets udledning i fjorde og bugter med iltsvigt til følge viser, at det skal løses i fællesskab og ikke af den enkelte kommune.

Uddannelserne er stadig Danmarks råstof. De er blevet forringet hvert år, på grund af budgetlovens nedskæringer. Det kan vi ikke byde lærlinge og studerende og vores fremtids Danmark. I dag udbydes det almene gymnasium (stx) i 100 byer, mens udbuddet af handelsskoler (hhx), tekniske gymnasium (htx) og erhvervsuddannelser er noget mindre. Eksempelvis viser en opgørelse fra Danske Regioner, at grundforløb på de tekniske erhvervsuddannelser kun udbydes i 51 byer. For at sikre et varieret udbud for alle unge i Danmark er der behov for at udvikle og koordinere udbuddene regionalt, og regionerne er af samme grund med til at koordinere og udvikle uddannelsesudbuddet i deres region. 

Læs folderen om Kommunisternes politik for regionerne

ARKIV
Back To Top