FOLKETINGET HAR VEDTAGET at opsætte en mindeplade for alle deporterede uden at skele til, hvem der havde ansvaret for deportationerne, danske eller tyske myndigheder.
“Der findes ikke belæg for, at de danske myndigheder skulle have forfulgt kommunister.”
DEN 22. JUNI 1941 blev danske betjente sendt ud i en landsdækkende aktion mod et lovligt parti. Flere hundrede danskere blev arresteret og låst inde uden at få at vide, hvad de havde gjort. Tre folketingsmænd blev også jagtet af det danske politi, og to blev taget til fange. Enhver form for retssikkerhed fandtes ikke længere.
Ulovlige anholdelser, ulovlige husransagelser, ulovlige tilbageholdelser. Der fandtes ingen rettigheder, der kunne læses op for de tilfangetagne. Ingen advokater eller dommere, der skulle høres inden for en vis tidsramme.
Først efter to måneder skete der noget. Det samlede danske folketing, på nær de tre forfulgte medlemmer, vedtog en lov, der med tilbagevirkende kraft ulovliggjorde det kommunistiske parti og alle dets medlemmer.
Et uhyggeligt øjeblik i Danmarkshistorien hvor alle regler og rettigheder forsvandt, et øjeblik, der skulle besegle skæbnen for en lang række mennesker, der ville ende i udryddelseslejren Stutthof.
MEN EN HØJESTERETSPRÆSIDENT kan i dag forsikre os om, at Grundloven ikke blev brudt, grundloven gjaldt ikke kommunister og kommunistiske folketingsmænd. To højtplacerede historikere advarer i dag om at mejsle en kommunistisk grundfortælling i sten, som der ikke er belæg for i kilderne.
“Der findes ikke belæg for, at de danske myndigheder skulle have forfulgt kommunister,” kan man høre en seniorforsker ved Rigsarkivet sige til Kristeligt Dagblad.
Alligevel skete disse anholdelser. Alligevel blev loven skrevet og vedtaget. Flere hundrede danskere blev interneret og mange flere blev forfulgt. Selvom højesteretspræsidenter og seniorforskere siger, at ingen grundlove blev brudt, og ingen myndigheder forfulgte kommunisterne, blev de fanget og spærret inde, senere blev de udleveret til besættelsesmagten og deporteret til koncentrationslejr.
MAN KAN FORBLØFFES over de danske øvrigheders frygt for at anerkende, at kommunisterne rent faktisk blev forfulgt af de danske myndigheder.
Vidste du, at dansk politi allerede i 1927 havde en særlig afdeling, der overvågede de danske kommunister?
At denne overvågning intensiverede sit arbejde i april 1940 og udarbejdede direkte anholdelseslister, kort efter Danmark blev besat?
At dansk politi afleverede lister over danske kommunister til den tyske besættelsesmagt i 1940?
At de tyske myndigheder bad om at få tilbageholdt 70 ledende danske kommunister den 22. juni, men at dansk politi overkompenserede og anholdt 400 i stedet?
At ingen af de danske kommunister, der døde i tysk koncentrationslejr, var blevet fanget af tyskerne?
Og vidste du så, at dansk politi genoprettede sin overvågning af kommunisterne i 1948?
At det blev besluttet at oprette et nyt såkaldt anholdelseskartotek i 1949?
At de hemmelige afdelinger i det danske politi i 1950 havde registreret 20.000 danskere for kommunistisk aktivitet?
Men vidste du så, at dette altid vil blive benægtet af magthaverne og deres historikere?
Af Albert Scherfig