København trænger til et rådhus, som tør gå imod budgetloven, ghettoloven og anlægslove. Et rådhus der vil lukke BY&HAVN og give københavnerne magten tilbage. Et rådhus der tør bruge de nødvendige penge til at løfte velfærden med de penge, der allerede ligger på kistebunden og i budgettet.
Stop nedskæringer på velfærden – Løft løn og arbejdsforhold i det offentlige – Stop udlicitering af offentlige opgaver – Stop private aktørers pengesnabel i kommune- og regionskasser – Tag den kollektive trafik tilbage på offentlige hænder, udbyg den og gør den gratis – Fredning af alle grønne områder, også kolonihaver og sportspladser – Stop jagten på fattige og syge – Flere midler til kultur og idræt – Opgrader skoler og uddannelser – Giv de ældre en værdig tak for indsatsen og en god alderdom – Stop spekulation i boligen – Kræv demokratiet tilbage = Det koster kun spidsen af en jetjager.
Kommunen har gjort parkeringsproblemet til en fed forretning. Københavns kommune har tjent over 600 millioner kroner og her er de private aktører ikke indregnet. Det løser ikke problemet – det gør kun effektiv, billig, selvejet kollektiv trafik. Og så skal man høre på, at der ikke er penge nok til nødovernatningspladser for hjemløse eller rengøring til de ældre. At børnefattigdommen og hjemløshed stiger. Det bestående løser ikke vores problemer – det skaber dem.
Vores behov passer ikke ind i de privates profitter – DKP klar til klassekamp.
Opstillede i Københavns Kommune
Rikke G.F. Carlsson
Sine Bilfeldt
Lars Emanuel
Elsebeth Kaufholz
Steen Jørgensen
Preben Fogelstrøm

