Skip to content
danmarks-sparekurs-i-eu
EU's institutioner begrunder de større budgetambitioner med blandt andet forsvar, konkurrenceevne, forskning og internationale kriser. AI-genereret illustration / KH

Danmarks sparekurs i EU: Ekstraregning på 12,7 mia. kroner

Danmarks bidrag til EU vil stige med milliarder hvert år. Det er på tide at spørge, om EU’s voksende ambitioner står mål med regningen.

Af Susanna Dyre-Greensite

Danmark står til at skulle betale flere milliarder mere om året til EU’s næste langtidsbudget. Præcis hvor stor regningen bliver, afgøres i løbet af de næste par måneder.

Ifølge Finansministeriets beregninger vil det danske bidrag stige med 12,7 milliarder kroner årligt, hvis det irske EU-formandskabs seneste budgetforslag bliver vedtaget. Under Kommissionens oprindelige forslag var skønnet 15,7 milliarder kroner om året.

Begge beløb bør få alarmklokkerne til at ringe. En ekstraregning i den størrelsesorden nærmer sig prisen på nogle af de dyreste politiske prioriteringer i det danske regeringsgrundlag. Den absolut dyreste er fjernelsen af momsen på frugt og grønt samt halveringen af momsen på øvrige fødevarer, som vil koste 17,4 milliarder kroner om året. Danmark risikerer altså at skulle betale næsten det samme beløb ekstra til EU, som regeringen vil bruge på at gøre fødevarer billigere for danskerne.

Det er værd at huske, at Danmark i forvejen betaler cirka 25 mia. kroner om året til EU og får cirka 12 mia. kroner tilbage.

Når regeringen skal finde penge til velfærd, udviklingsbistand, sundhed og skattelettelser, er det afgørende at huske, at milliarderne ikke er ubegrænsede. Penge, der sendes til Bruxelles, kan ikke samtidig bruges på danske prioriteringer. Og det er ikke engang sikkert, at de nuværende budgetforslag sætter den endelige grænse for regningen.

EU-Parlamentet vil have et større budget

EU-Kommissionen fremlagde i 2025 sit forslag til langtidsbudgettet for 2028-2034 på næsten 1.800 milliarder euro. Men Europa-Parlamentet mener ikke, at det er nok. Parlamentet har vedtaget en forhandlingsposition, der lægger op til cirka 175 milliarder euro mere end Kommissionens forslag, svarende til en stigning på omkring 10 procent.

Det handler altså ikke kun om, hvordan pengene skal fordeles. Parlamentet ønsker, at den samlede økonomiske ramme bliver større.

Det irske EU-formandskab har omvendt fremlagt et kompromisforslag, der skærer 141 milliarder euro af Kommissionens oprindelige udspil. Men det er ikke en endelig aftale, og Parlamentet mener ikke, at forslaget er tilstrækkeligt ambitiøst. Forhandlingerne er derfor langt fra afsluttede, og det er endnu uvist, hvor stort det endelige budget bliver.

Mere EU er ikke løsningen

EU’s institutioner begrunder de større budgetambitioner med blandt andet forsvar, konkurrenceevne, forskning og internationale kriser. Der er reelle politiske udfordringer, men det betyder ikke automatisk, at løsningen er et større fælles budget og flere penge til Bruxelles.

Europæiske lande kan sagtens samarbejde om fælles udfordringer uden at gøre enhver ny politisk ambition til en EU-regning, der sendes videre til skatteborgerne. Det bør derfor ikke være en selvfølge, at EU’s budget skal vokse, hver gang nye politiske prioriteter kommer på dagsordenen.

Selv spareforslaget koster Danmark milliarder ekstra

Danmark bliver ofte omtalt som en del af EU’s sparebande, fordi vi ønsker et mere begrænset budget end Kommissionen og Europa-Parlamentet. Men det er værd at holde fast i, hvad det konkret betyder for Danmark: Selv det irske formandskabs forslag, der skærer 141 milliarder euro af Kommissionens oprindelige udspil, vil ifølge Finansministeriets beregninger øge Danmarks årlige bidrag med 12,7 milliarder kroner.

Vi sparer altså kun i forhold til de endnu større budgetambitioner, som Kommissionen og Parlamentet har lagt frem. Det er ikke det samme som, at vi sparer penge sammenlignet med i dag. Tværtimod risikerer Danmark fortsat en ekstraregning på et beløb, der næsten svarer til regeringens dyreste politiske prioritering, som i det mindste er en prioritering der kommer almindelige mennesker til gode.

Derfor bør diskussionen ikke alene handle om, hvor meget EU’s budget kan skæres ned i forhold til Kommissionens forslag. Vi bør også spørge, hvorfor selv det såkaldte spareforslag skal koste danske skatteborgere så meget ekstra.

Danmark skal stille større krav

De 12,7 milliarder kroner er et skøn baseret på det irske formandskabs forhandlingsforslag, ikke en vedtaget ekstraregning. Det samme gælder det højere skøn knyttet til Kommissionens oprindelige forslag. Den endelige danske betaling afhænger af det budget, medlemslandene og EU-Parlamentet til sidst bliver enige om.

Netop derfor er det nu, Danmark skal stille de grundlæggende spørgsmål: Hvor stort skal EU’s budget være? Hvilke opgaver skal prioriteres? Og hvorfor skal danske skatteborgere betale markant mere, hvis EU’s institutioner ikke kan dokumentere, at de ekstra udgifter er nødvendige?

Vi skal ikke ukritisk acceptere, at EU’s ambitioner bliver til danske milliardudgifter. Det er ikke nok at være den, der ønsker at bruge lidt mindre end de andre. Vi bør også insistere på, at EU forklarer, hvorfor der overhovedet er brug for så mange flere penge.

ARKIV
Back To Top