Udtalelse fra Danmarks Kommunistiske Parti
Folketinget vil gerne mindes ofrene, men vil ikke tage ansvar for forbrydelsen.
Det er ikke godt nok.
I 1941 blev danske kommunister arresteret og interneret i strid med Grundlovens grundlæggende rettigheder. Efterfølgende vedtog Folketinget Kommunistloven med tilbagevirkende kraft for at legitimere det, der allerede var sket. Det var et historisk og demokratisk svigt begået af danske myndigheder.
Men ansvaret stopper ikke her. De danske myndigheder var ikke blot passive redskaber for den tyske besættelsesmagt. De udnyttede deres egne registre og overvågning af danske kommunister til at foretage arrestationer i et langt større omfang, end tyskerne oprindeligt havde krævet. Den danske statsmagt stillede således sin viden, sit politi og sit administrative apparat til rådighed for forfølgelsen af politiske modstandere.
Når Folketinget nu vælger at opsætte en bred mindeplade for alle deporterede, men samtidig undgår at nævne grundlovsbruddet mod de danske kommunister, er det et forsøg på at gøre historien ufarlig. Man mindes konsekvenserne, men tier om årsagen. Man hylder ofrene, men undgår ansvaret.
Det er bekvemt. Og det er politisk fejhed.
Et demokrati, der ikke tør konfrontere sine egne historiske forbrydelser, svækker sin egen troværdighed. At mindes dem, der blev ramt, er positivt, men ikke tilstrækkeligt. Det skal erkendes, at man svigtede danske borgere med en bestemt politisk overbevisning. Ellers er der tale om historieforfalskning.
Danmarks Kommunistiske Parti kræver derfor en klar og utvetydig anerkendelse af grundlovsbruddet mod de danske kommunister under besættelsen. De danske myndigheders aktive medansvar for forfølgelsen skal ikke skjules og må derfor være en del af det minde, der bør rejses for ofrene for besættelsestidens rædsler.