Kommunistisk Parti i Danmark:

 

Sig nej til velfærdsmassakre

 

At den ene flok uduelige ministre skiftes ud med en anden ændrer ikke på politikken. Men det spiller negativ en rolle, at landbruget nu fik en af sine egne placeret i fødevareministeriet og at videnskabsministeriet nu skal bestyres af en repræsentant for storindustrien.

 

EU politik

Det såkaldte Konvergensprogram 2009, som er blevet præsenteret, handler om at vi skal overopfylde alle EU’s ønsker til dansk politik og økonomi. Danmark er ikke med i ØMU- og Euro-samarbejdet, så EU-kommissionen har ikke mulighed for at pålægge os noget som helst i forhold til finanspolitikken. Men regeringen ønsker som altid at være duksen i klassen.

Regeringen forventer, at der i løbet af året kommer en henstilling fra EU om at begrænse det offentlige underskud til 3 pct. af den samlede produktionsværdi i landet - og det retter man så gladelig ind efter. Det vil koste besparelser på 24 milliarder kr. i 2011-2013. Og så lægger regeringen yderligere besparelser på 7 milliarder oveni. Hertil kommer, at regeringen samtidig vil give 1 milliard i tilskud til vennerne i landbruget og så i øvrigt erhvervsstøtte hist og her, så den samlede besparelse på den offentlige service bliver endnu større.

 

Hva’ med arbejdsløsheden

De offentlige besparelser vil skabe en voldsom forringelse i den offentlige service og massefyringer blandt offentligt ansatte.

Hverken regeringsgrundlaget eller konvergensprogrammet har noget bud på, hvordan den galoperende vækst i arbejdsløsheden skal bremses. At tækkes EU og føre ideologisk politik er vigtigere for regeringen end at bekæmpe arbejdsløsheden!

 

Kommunisterne opfordrer fagbevægelsen, brugerorganisationer og andre folkelige bevægelser til at stå sammen for at bekæmpe denne massakre på den danske velfærdsmodel, inspireret af EU.

I stedet for at lade krisens ofre betale, skal der føres en helt anden politik.

 

Kommunisterne foreslår at: