Nordens kommunistiske Partier:
Kommunisternes svar på kapitalismens krise
De Nordiske kommunistiske partier har været samlet til sommerstævne i ugen fra den 4. til 11. juli 2010 i Gränna, Sverige. Deltagerne har diskuteret kapitalismens krise og dens konsekvenser med massearbejdsløshed, angreb på de kollektive rettigheder på arbejdsmarkedet og de sociale rettigheder som arbejderne gennem generationer har kæmpet sig til og betaler gennem skatten.
Kommunisterne siger klart fra. Befolkningen skal ikke betale regningen. Den finanskapital, der gennem grådig og ukontrolleret spekulation har skabt krisen, må betale regningen.
I stedet for at redde banker og finanskapital, skal vores skattekroner gå til at redde befolkningen fra den elendighed og privat konkurs, som arbejdsløsheden og krisen medfører.
Krisen har tydeligt demonstreret, at liberalismen og de ukontrollerede markedskræfter ikke dur.
Kapitalismens jagt på olie og andre vigtige råstoffer har kastet verden ud i alvorlige krige. Krigen mod Irak har kostet titusindvis af menneskeliv. Det samme sker i Afghanistan, og Afrikas Horn er udset til næste krigszone for olieinteresser.
Kommunisterne siger:
For fred og solidaritet. For arbejde og social tryghed.
Kapitalismen er problemet – socialisme er løsningen
SKP Sverige - SKP Finland: - NKP Norge – KPiD og DKP Danmark
Kommunistisk Parti i Danmark
Landsledelsen
www.kommunisterne.dk kpid@kommunisterne.dk
OK 2010: Der er råd
Efter larmende tavshed om nye overenskomster for 600.000 arbejdere, er medierne endelig begyndt at interessere sig lidt for forhandlinger og konflikt.
Der plejer ellers aldrig på nuværende tidspunkt at være blot skitsen til et resultat eller forlig. Alligevel nærmest manes et spøgelse frem. Konflikt, gærhamstring og tømning af konfliktkasserne.
Den borgerlige regering havde sikkert regnet med, at skatteomlægningen, også kaldet skattereformen ville dæmpe krav og kampvilje. Men nu kan alle de mennesker, der er berørt af forhandlingerne selv konstatere bedraget. Der blev ingen bedring i menigmands økonomi. De nye afgifter og takststigninger sluger meget mere end de få hundrede kroner vi får udbetalt.
For børnefamilierne er det en ren katastrofe! Og det bliver meget værre.
Derfor er det nødvendigt, at lønnen stiger. Ikke som Thorkild Jensen beskedent taler om at reallønnen bare skal bevares. Hvis den skal det, er det nemlig ikke nok med de 2 % som det manipulerede nettoprisindekset er steget med det sidste år, eller de 3 % AE mener det er realistisk at få. Hvis reallønnen blot skal bevares set i forhold til skatteomlægningen, skal der helt andre resultater på bordet.
EU's frie bevægelighed af arbejdskraften har ført til uhørt dumping af løn og arbejdsforhold for vores udenlandske kolleger. Derfor må mindstebetalingen have et ordentligt skub opad, ligesom det må kræves, at ingen arbejder for mindre end fagets mindstebetaling.
Den internationale og nationale økonomiske krise har ført til stor arbejdsløshed. Det er for let at afskedige arbejderne i Danmark. En halvering af dagpenge og dagpengeperiode samt afskaffelse af efterlønnen, som de borgerlige taler for, vil kun gøre ondt meget værre. Tværtimod skal dagpengene hæves med 25 %, og der skal sikres større tryghed i ansættelsen i overenskomsterne, således at det bliver mere vanskeligt at afskedige arbejderne. Opsigelsesvarsler og aftrædelsesgodtgørelser kunne være værktøjer hertil.
Lærlingene er altid sorteper i overenskomstforhandlingerne. De må sikres garanti for praktik og en løn der er til at leve af. De har selv nævnt fagets mindstebetaling som en sikring heraf. Endelig må retten til overenskomst for alle organiserede sikres, bl.a. gennem fjernelse af 50 % reglen.
De nye overenskomster skal fungere i en meget usikker periode. Derfor bør der ikke tegnes overenskomster af længere varighed end 1 år!
Beskedenhed i overenskomstsituationer har aldrig ført til et ordentligt resultat. Arbejdsgiverne har råd. Lønnen betyder nemlig uendelig lidt set i forhold til prisen på varerne, når de sælges.
Men arbejdsgiverne forærer intet væk.
Derfor må der magt bag kravene.
Kommunistisk Parti i Danmark
Landsledelsen
www.kommunisterne.dk kpid@kommunisterne.dk
Stop fyringerne – Hospitaler frem for krig
Statens skandaløse underbudgettering af vores hospitalsvæsen har sat fokus på den katastrofale beslutning i kommunalreformen med oprettelse af regioner til at styre hospitalerne uden at have mulighed for at opkræve den nødvendige skat dertil.
Regeringens politiske fremme af privathospitaler på bekostning af de offentlige har yderligere belastet vores hospitalsvæsen. Med beslutningerne om at regionerne skal videresende patienter til de dyrere privathospitaler efter en vedtaget maksimal ventetid, har regeringen yderligere udhulet regionernes tildelte økonomi til drift af de offentlige hospitaler. Regeringen må omgående bevilge de ekstra penge, som regeringens beslutninger har påført regionerne. Fyringerne skal omgående trækkes tilbage. Det samme gælder sundhedsstyrelsens forslag om at fratage offentlige hospitaler specialområder som hjerte- og fedmeoperationer og lægge dem ud i privat regi. Det er helt uacceptabelt.
Det er påfaldende at regeringen og folketinget stiltiende accepterer de livstruende forringelser som underbudgetteringen af hospitalsvæsenet medfører, mens der er anderledes velvilje til at dække budgetoverskridelser indenfor militæret. For militærets vedkommende kunne der endda konstateres regnskabsrod og elendig budgetstyring.
Udover stadig stigende udgifter til krigsførelsen i Afghanistan og NATOs krav om større bevillinger til krigsførelse, tillader folketinget nu at der påføres danske skatteydere en kæmpe udgift til køb af nye jagerfly. Der er som vanligt ikke styr på de endelige udgifter hertil, men beløb op mod 100 milliarder nævnes som realistisk. Dette sker samtidig med at vores hospitaler forbløder på grund af manglende penge, og der planlægges nye alvorlige nedskæringer overfor kommunerne.
Kommunisterne foreslår at folketinget sender forslaget til køb af nye jagerfly ud til en folkeafstemning, hvor befolkningen på demokratisk vis kan tage stilling til om vores penge skal gå til militæret eller til de kollektive velfærdsordninger som vort samfund hidtil har bygget på.
Landsledelsesmødet den 13. februar 2010
Kommunisterne:
Landsledelsen
12.-13. december 2009
Politisk retorik har skabt forventninger til klima topmødet i København om at verdens nationer indgår en aftale om afgørende nedskæringer af CO2 udledningen. Men noget sådan vil kun være muligt ved radikale indgreb i kapitalens friheder, som der til gengæld ikke er skabt forventninger til.
I globaliseringens navn lader de transnationale koncerner produktionen foregå opsplittet i delprocesser over hele jorden, alt efter hvor det kan gøres billigst. Resultatet er et enormt behov for skibstransport med afbrænding af hundredtusindvis af tons bunkerfuel. Tilsvarende med de moderne ’just in time’ leverancer, som kræver enorme, daglige mængder af kørte lastbilkilometre med halvtomme biler.
Mens topmødet taler om CO2 reduktion, forhandles der i NATO landene om nye massekøb af krigsjagerfly. Krigen i Afghanistan koster ikke alene menneskeliv, som Irak krigen gjorde, og som alle krige gør. Krig koster massevis af CO2 forurening, og krigsødelagt jord, der er ude af stand til at blive opdyrket årtier fremover.
Kapitalismen er hovedansvarlig for ødelæggelsen af miljøet. Men byrden med at sikre kloden mod de klimaændringer, som de selv har skabt, vælter systemet over på skuldrene af arbejderklassen. Kapitalismens forslag til omstruktureringer i klimakampens navn har meget lidt at gøre med beskyttelse af miljøet. Virksomhedsinspireret ”Grøn Udvikling” og ”Grøn Økonomi” bruges til at pålægge folk nye afgifter og byrder og nye statsmonopolistiske reguleringer, som støtter maksimeringen af profit. Det hjælper ikke miljøet. Det gør bare livet økonomisk sværere for almindelige mennesker verden over og for udviklingslandene.
Profitmotivering er selve livsnerven i Kapitalismen. Kapitalismen har som system skabt en livstruende miljøkrise, en levnedsmiddelkrise og en dybtgående økonomisk krise. Disse kriser kan ikke løses indenfor Kapitalismens rammer, det bygger på en kortsigtet profitdirigeret rovdrift. Verdens NGO´er, der i det daglige, og i København under topmødet kæmper for at redde miljøet på jorden, må samles i kravet om at stoppe kapitalismens menneskefjendske udbytning af jordens og menneskenes ressourcer. Socialisme er alternativet.
Landsledelsen
5.september 2009
____________________________________________________________________________
Regeringen har fremsat sit forslag til finanslov for 2010. Finanslovsforslaget indeholder en fortsat meget stram offentlig økonomi. På trods af påstandene om forbedringer i sundhedsvæsnet, skæres der ned. Alene i Region Hovedstaden skal der næste år spares 300 mill. kr., heraf 56 mill. kr. inden for psykiatrien. På uddannelsesområdet gives der på den ene side lidt håndører, men på den anden side skal gymnasierne spare 82 mill. kr. - eller 1.082 kr. pr. elev. Erhvervsskolerne skal spare endnu mere, ca. 1.700 kr. pr. elev. For kulturlivet bliver især teatrene ramt af nedskæringer.
De riges skattelettelser betales af nedskæringer
I pressen har man især hæftet sig ved, at tidligere års overskud på statsbudgettet nu vendes til et underskud på 85 milliarder kr. Det overrasker ikke. De enorme bevillinger til finanskapitalen har drænet statskassen. For at føje spot til skade, går de besparelser, som finansloven indeholder, til skattelettelser til de rige. Alene i 2010 får de rige skatterne nedsat med 17 milliarder kr. - og dette kommer oven i de massive skattelettelser, som regeringen skattestop mv. tidligere har givet de velbjærgede..
”Fair Forandring”
Kort tid efter at finanslovsforslaget blev præsenteret, fremkom Socialdemokraterne og SF med deres såkaldte plan, Fair Forandring.
Deres forslag om en skat på 6 pct. af indkomster over 1 mill. kr. om året er det mest omtalte. Men det er ikke mange penge, denne skat vil give, for der er ikke mange med en indkomst over 1 mill. kr. Hvis Socialdemokraterne og SF virkelig ville være med til at skabe en mere ligelig indkomstfordeling, skulle grænsen for en ekstraskat ligge langt lavere end 1 mill. kr. Ud over ekstraskatten indeholder deres fælles forslag at skattestoppet og de store skattelettelser, som de rige får næste år, fastholdes.
Til personer på overførselsindkomster (kontanthjælp, arbejdsløshedsdagpenge mv.) vil Socialdemokraterne og SF 'forære' en fyrstelig sum på 2.000 kr. om året før skat. Det svarer til omkring 3 kroner om dagen. Pensionisterne kan få lidt mere, 5.000 om året før skat, så et reelt indgreb over for dagens fattigdom er der ikke tale om, ligesom det ikke vil afhjælpe disse mange gruppers manglende økonomi til at styrke forbruget.
Indsats mod voksende arbejdsløshed
I finanslovsforslaget skal man se langt efter en reel indsats mod den stærkt voksende arbejdsløshed Til gengæld er Socialdemokraterne og SF villige til at ofre noget mere end regeringen på offentlige investeringer mv., der kan gøre et indhug i arbejdsløsheden og være med til at genoprette noget af alt det, som alt for lang tid med en borgerlig regering har ødelagt.
Kommunistisk
Parti i Danmark ønsker en helt anden offensiv politik. I stedet for bankpakker,
erhvervsstøtte, skattelettelser og skattestop skal der straks sættes massivt ind
med offentlige investeringer, almennyttigt boligbyggeri, udvidelse af den
kollektive trafik og flere ansatte i skoler, institutioner, hospitaler,
hjemmehjælp osv. Der skal sikres praktikpladser til alle hos arbejdsgivere eller
som skolepraktik, der vel og mærke skal betales af de kommende arbejdsgivere og
ikke af lønmodtagernes ferieopsparing! Efteruddannelsessystemet skal
genoprettes, så både beskæftigede og arbejdsløse får ret til en relevant og
kvalificerende efteruddannelse. Arbejdsløshedsunderstøttelsen skal hæves med
mindst 25 pct., og kontanthjælpen skal have et væsentligt løft. Starthjælpen,
den særlig lave kontanthjælp til unge og 450-timers-reglen skal afskaffes. Ud
over at give dem, der er ramt af arbejdsløshed eller andre ulykker en hjælpende
hånd, vil det forøge forbruget og dermed gøre et reelt indhug i både
arbejdsløsheden og krisens overproduktion.
Landsledelsen
5.september 2009
____________________________________________________________________________
Den 2. september 2009 var en ny skammens dag for Danmark. Her blev de første irakiske flygtninge med tvang sendt ud af landet til et Irak, hvor der alene i august måned blev dræbt mindst 393 civile irakere og 60 soldater og politifolk.
I udenrigsministeriets officielle rejsevejledning står der bl.a. følgende: Alle rejser til Irak, med undtagelse af rejser til de tre kurdiske provinser Dohuk, Erbil og Sulemaniya, frarådes og danskere opfordres til at forlade landet. Udenrigsministeriet fortsætter: Alle rejser, der ikke er nødvendige, til de tre kurdiske provinser, frarådes.
Det er en yderst usikker og farlig skæbne, der rammer de udviste irakere, der har levet i mange år under kummerlige forhold i lejre her i landet.
Blandt dem, der nu er sendt til Irak, blev 5 straks anholdt af det irakiske politi. Blandt de anholdte var mindst én iraker, der inden sin flugt fra Irak havde været udsat for brutal tortur. Efter rydningen af Brorsons Kirke blev han fængslet i isolation. For et menneske, der kommer med irakiske torturerfaringer i bagagen, svarer en dansk isolationsfængsling til en genoptagelse af torturen, selv om det denne gang var dansk politi, der stod bag. Nu befinder han sig igen hos det irakiske politi! Danmark bærer et tungt ansvar for at have udleveret ham til sine tidligere bødler.
Når det samtidig tages i betragtning, at Danmark, som halehæng til USA, i høj grad er medansvarlig for den farlige situation i Irak og til flygtningestrømmen fra Irak, gør det udvisningerne endnu mere modbydelige og umenneskelige. At det samtidig er i strid med internationale konventioner, gør desværre heller ikke noget indtryk på regeringen eller socialdemokraterne.
Kommunistisk Parti i Danmark kræver, at udvisningerne straks stoppes, og de allerede udviste skal have mulighed for at komme tilbage til Danmark. Irakiske og andre flygtninge i Danmark skal sikres asyl og menneskeværdige leveforhold.
EU-landene er bange for deres egen befolknings modstand mod den nye forfatningstraktat. Derfor nægtede de deres befolkninger at stemme om Lissabon-traktaten. Som det eneste medlemsland afholdt Irland folkeafstemning. De stemte på vores alles vegne.
Svaret fra Irland var et klart NEJ. Ifølge EU’s egne regler betyder det, at Irland har nedlagt veto mod traktaten. Lissabon-traktaten er dermed faldet.
Pengemagtens EU
Befolkningerne i EU landene ønsker ikke den politiske udvikling EU står for.
Generationers kamp for sociale rettigheder og bedre løn - og arbejdsforhold gav
resultater, som nu afvikles i alle EU medlemslandene. Tryghed ved uforskyldt
arbejdsløshed og ved sygdom og invaliditet forringes i hastigt tempo. Social
dumping er sat i system og stadfæstes i domme for arbejdsmarkedet af
EU-domstole, der står over nationale regler.
Privatiseringer har fordyret og forringet den offentlige service. Alt hvad der er opnået af fælles velfærdsrettigheder, betalt af borgerne selv over skatten, skydes nu ned. Fra børns vilkår, uddannelse til syge- og sundhedssektoren og pensionsrettigheder.
Det liberalistiske EU projekt har givet kapitalen og erhvervslivet ubegrænset frihed og magt på alle væsentlige områder, på bekostning af den sociale tryghed. Arbejdspladser placeres hvor der er størst profit at hente, medens arbejdskraften piskes rundt og må finde sig i at være løntrykkere.
EU har betydet en øget militarisering og øgede militærudgifter. Landenes forsvar er byttet ud med angrebsstyrker.
EU optræder som et diktatur. De går i
krig for et påstået ”vestligt demokrati”, men dette demokrati forbyder deres
egne befolkninger demokratiske folkeafstemninger. EU vil ignorere Irlands veto.
Dermed bryder de EU's egne regler om medlemslandenes ret til veto. En ret som
først ville forsvinde hvis alle medlemslandene stemte for
Lissabon-traktaten.
Stop EU
Befolkningerne i EU landene er absolut ikke for dumme til at forstå hvad der stemmes om. Vi har helt forstået hvad EU står for. Vi mærker det dagligt. Derfor siger vi med det irske folk: Stop EU!
Kommunistisk Parti i Danmark, Danmarks kommunistiske Parti,
Sveriges kommunistiske Parti, Norges kommunistiske Parti.
Nordisk sommerstævne 2008
Kommunistisk Parti i
Danmark
www.kommunisterne.dk –
kpid@kommunisterne.dk
Det franske folk og hollænderne stemte om EU's forslag til en egentlig EU forfatning i 2005. Det blev et klart nej!
Alligevel fortsatte EU's elite deres bestræbelser på at få en samlet overnational forfatning, og lavede den sminkede udgave af EU forfatningen, Lissabon traktaten. Stik imod almindelige demokratiske regler blev folkeafstemning afvist, og ratificering af forfatningstraktaten blev trukket ned over hovedet på befolkningerne. I Danmark af et flertal i det danske folketing, uden offentlig debat, og oven i købet måtte danskerne konstatere, at kun et fåtal af folketingets medlemmer var til stede, da der blev stemt.
Regeringerne i EU landene frygtede befolkningernes mening.
Som det eneste folk fik Irerne lov til at stemme om den manipulerede forfatningstraktat for EU. Det blev et klart nej!
Irerne stemte på alle befolkningernes vegne i EU. Vi takker det irske folk for deres NEJ.
Det står igen klart, at EU ikke bygger på noget folkeligt mandat.
EU er storkapitalens projekt. Det har bl.a. betydet:
- At privatisering af EU befolkningernes fælles ejendom er eksploderet, med nedskæringer, forringelser og fordyrelser til følge.
- At demokratiske, sociale, sundhedsmæssige og uddannelsesmæssige rettigheder er blevet forringet.
- At militariseringen og militærudgifter er eksploderet.
- At overenskomster og arbejdsmarkedsrettigheder er blevet undergravet.
- At mulighederne for selvstændige miljøforanstaltninger er blevet undergravet.
Statsminister Anders Fogh Rasmussens drømme om at blive præsident for EU er bristet. Men når han taler for en hurtig løsning af EU's ”problem” med det irske nej, skal vi være på vagt. Ikke flere manipulationer med befolkningernes nej. EU skal anerkende, at befolkningerne ikke vil det EU, som eliten vil. Europa skal samarbejde på demokratisk vis, med respekt for landenes selvstændighed og forskellige kultur, og på grundlag af befolkningernes behov og ønsker.
Vi advarer irerne mod at lade sig spise af med enkelte undtagelser fra forfatningstraktaten. Det har vi prøvet i Danmark, da vi stemte nej til Maastricht-traktaten. Regeringen ville have sendt en ophævelse af Danmarks undtagelser til folkeafstemning i år.
Vi siger nu til regeringen: Fingrene væk fra Danmarks undtagelser!
Vi siger nu til befolkningerne i EU landene: Stop EU!
Landsledelsen
8. juni 2008
____________________________________________________________________________
Regeringen og folketingets flertal bærer alene skylden for den situation syge borgere er havnet i. De syge, fødende og personalet er blevet gidsler i regeringens bestræbelser på at gennemføre det liberalistiske minimalsamfund i Danmark. Det er en skandale, der koster liv og førlighed. De eneste sikre vindere er privathospitalerne.
Undskyldningerne med henvisning til den danske model for arbejdsmarkedets overenskomstforhandlinger duer ikke. Den er baseret på at de faglige organisationer kan forhandle om de private virksomheders overskud og indenfor det offentlige område på at kommuner og tidligere amterne kunne udskrive den nødvendige skat eller optage lån til at imødekomme kravene. Det har regeringen og folketingets flertal ødelagt. I kommunerne dikteres de økonomiske rammer af finansministeren, og ved at nedlægge amterne og oprette regioner, er sygehusenes økonomi direkte blevet underlagt staten, som tildeler dem et beløb, fastsat i finansloven.
Derfor er det staten der er den egentlige arbejdsgiver i konflikten. Borgerne vil have et velfungerende offentligt sygehusvæsen med ligeløn og veluddannet personale. Det ønsker den siddende regering ikke at imødekomme, for deres politiske mål er privatisering og minimalstat.
Kommunisterne kræver at Folketinget hurtigt bevilger de fornødne penge til opfyldelse af de strejkendes krav.
De offentlig ansattes overenskomstforhandlinger er foreløbigt endt i brudte valgløfter. Der manipuleres med procenter, men det gavner kun de højest lønnede.
Tilbage står nu de faggrupper der udfører det vigtige arbejde med børn, syge og gamle. Netop disse faggrupper repræsenterer de områder som det store flertal af befolkningen kræver opprioriteret. Kravet er 5000 kr. mere om måneden. Det krav skal opfyldes.
Inddragelse af sociale fællesopgaver i overenskomsterne, som f.eks. betaling for børns sygedage, er et nyliberalistisk bedrag, der losser nødvendige samfundsudgifter over på de ansatte skuldre. Forældres ret til at passe deres syge børn er et fælles ansvar for os alle. Det skal ikke beslaglægge penge, afsat til løn- og arbejdsforhold. Længden af børns sygdom kan og skal ikke dirigeres af forskellige overenskomstresultater.
Løfterne om at lette dagligdagen for børnefamilierne har politikerne svigtet.
Lukkedage i daginstitutionerne fjernes ikke.
Der kommer ikke flere sygeplejersker til at klare belastningerne på sygehusene.
Der kommer ikke mere personale til at passe de gamle på plejehjemmene.
De, der formentlig må ud i strejkekamp for deres berettigede krav, skal støttes. Det er en fælles kamp om vores børns, syge og gamles forhold, og for at der også fremover er mennesker der vil yde en arbejdsindsats på dette område.
Afvis nyliberalismens
menneskefjendske politik.
Støt en social tryg tilværelse. Både for de, der får brug for hjælp, og de der
skal udføre arbejdet.
Det er det vi gerne vil betale skat til.
Kommunistisk Parti i Danmark
Danmarks Kommunistiske Parti udtaler:
Nej til boykot af OL
De kinesiske myndigheders forudsigelige svar på den senere tids voldelige optøjer i Tibet har fået flere danske partier og politikere til at forlange, at Danmark boykotter OL i Beijing.
Danmarks Kommunistiske Parti vender sig mod en sådan boykot.
Krav om boykot af internationalt samarbejde har altid været brugt af de reaktionære, når magtanvendelse over for stater, de var uenige med, ikke kunne komme på tale.
Kravet om boykot af OL har tidligere været rejst over for Sovjetunionen. Det er et reaktionært krav, der bidrager til at cementere spændinger og skillelinjer i verden ved at indskrænke kontakten mellem nationerne.
DKP er imod at tage det internationale samarbejde som gidsel i politik. DKP er for, at Danmark deltager mest muligt i internationalt samarbejde, som det bl.a. kommer til udtryk i OL-institutionen.
De, der mener at måtte blande sig i forholdet mellem Kina og Tibet, må finde andre kamppladser.
Vedtaget af DKPs landsledelse den 29.-30. marts 2008
Landsledelsen den 17. – 18. marts 2007
Stop militaristerne
Anders Fogh og Tony Blair er blevet presset til at trække besættelsestropperne ud af Irak. Årsagen er både koalitionens militære og politiske fiasko i Irak og den massive folkelige modstand mod krigen. Fredsbevægelserne kan notere sig en sejr. USA må erkende, at de har lidt nederlag, og trække sig ud af Irak omgående.
Krigen og den efterfølgende besættelse af Irak har ødelagt livsvilkårene for irakerne, har givet rum for fundamentalistiske religiøse og politiske terrorgrupper, har nedbrudt landets statsinstitutioner og forhindret opbyggelse af nye - med undtagelse af olieministeriet - har ødelagt infrastruktur og ufattelige kulturværdier.
USA startede krigen på et løgnagtigt grundlag. Skandalerne om besættelsesmagternes optræden og brud på menneskerettigheder og internationale konventioner er utallige. USA og deres koalitionspartnere skal stilles til ansvar for sine gerninger og undskylde overfor Irak og verdenssamfundet.
USA og dets allierede skal betale krigsskadeerstatning og de der er ansvarlige for brud på menneskerettigheder og internationale konventioner skal stilles for en krigsforbryderdomstol. En demokratisk genopbygning af landet og dets institutioner skal påbegyndes. I denne proces skal FN inddrages. FNs generalforsamling skal indkaldes til beslutning om nødvendige foranstaltninger for genopbygningen og fred i Irak.
De Irakere der har måttet flygte og som ønsker at vende tilbage, skal under deres flygtningeophold i Danmark tilbydes nødvendig uddannelse, så de kan gå ind i genopbygningen af deres land på alle niveauer, når de kan vende tilbage. Under deres ophold som flygtninge skal alle sikres anstændige levevilkår.
Trods beslutningen om tilbagetrækning fortsætter Fogh-regeringen sin krigspolitik. Regeringen vil stadig have en dansk militær deltagelse i Irak, nu med overvågningshelikoptere, og de danske tropper i Irak dirigeres blot videre til en forstærket indsats i Afghanistan krigen. Samtidig bevilges milliarder til nye angrebsjagerfly og krigsskibe beregnet til krig i andre lande, og Danmark støtter nu aktivt USA's vanvittige ”stjernekrigsprogram” med etablering af det nye missilforsvar. Militaristerne skal stoppes nu. Den ekspansive militarisering koster menneskeliv og social velfærd.
Et stort flertal af danskerne er imod denne udvikling. Derfor skal de danske krigs- og besættelsestropper i udlandet hjem nu, og de mange milliarder til militære formål skal bruges til sociale formål.
Militær nedrustning
Social oprustning
Op til overenskomstfornyelserne 2007 var der berettigede forventninger til at få opfyldt de krav, som var stillet på arbejdspladser og i fagforeninger. I en tid hvor markedsøkonomi har sikret rekordhøje overskud, og hvor der er mangel på arbejdskraft indenfor visse områder, har fagbevægelsens forhandlere haft alle gode kort på hånden til overenskomstforhandlingerne. Dansk Industris formand, Henning Dyremose, havde ved sit eget eksempel vist at der er penge nok at tage af.
På den baggrund er de indgåede overenskomstforlig alt for dårlige. Arbejdsgivernes omkostninger hører til i småtingsafdelingen, og oven i købet har fagbevægelsen givet køb. Det gælder f.eks. opgivelsen af den 6. ferieuge, som fortsat kun er 5 ferie-fridage for arbejdere med anciennitet. Det gælder etableringen af den usolidariske fritvalgsordning, med en fond til pengene for ferie-fridagene og søgnehelligdagsbetalingen, som kan gå til helt andre ting. Det vil true retten til kollektive overenskomster. Det gælder ikke mindst på kravene om kortere arbejdstid, hvor den faste arbejdstid igen udhules med arbejdsgivernes ret til at kræve yderligere fleksibilitet fra arbejderside. Reguleringen af mindstebetalingen i minimallønssystemet er en hån mod de krav der var stillet.
Skifteholdsarbejderne og lærlingene er igen blevet sorteper. Helbredsskader ved skifteholdsarbejde er påvist, og der er mangel på lærlingetilgang. Ingen af disse problemer er blevet løst.
Efteruddannelsesfonden er udråbt som en sejr, men er en privatisering af efteruddannelserne, som vi i forvejen betaler kollektivt til over skatten. Forslaget stammer da også fra den privatiseringsivrige regering.
Med de stadige forringelser i arbejdsløshedslovgivningen, skulle tryghed i ansættelsen have været i fokus.
Arbejdspladsernes krav var og er:
- En kraftig lønstigning i stil med Dyremoses
- Væsentlige forbedringer for folk med ubekvemme arbejdstider
- Mere fritid og længere ferie
- En kraftig forhøjelse af mindstelønnen.
Erfaringerne fra 1998 er, at et nej til de utilstrækkelige overenskomstforlig er vejen til opfyldelse af arbejdspladsernes krav. I 1998 blev mæglingsforslaget stemt ned, blandt andet på grund af at kravet om en 6. ferieuge ikke blev opfyldt. Det førte til de fem ferie-fridage oven i 5 ugers ferie. Der er derfor kun et at gøre:
Stem nej