Det mener kommunisterne

Det kapitalistiske system er sygt

Det kapitalistiske samfundssystem er et grundlæggende sygt system, drevet frem af profitbegær. Det uhæmmede profitbegær har nu forårsaget en omfattende global krise med millioner af uskyldige ofre.

Krisen har betydet at mange mennesker har mistet deres pensionsopsparinger. Krak og deraf følgende arbejdsløshed har revet det økonomiske livsgrundlag væk, med den konsekvens at mange mennesker må gå fra hus og hjem. Massearbejdsløshed truer med nye økonomiske katastrofer med vidtgående konsekvenser.

I stedet for at angribe årsagerne til krisen og de mange kollapser, har regeringer verden over bevilget milliarder af borgernes skattekroner til de banker og finansinstitutioner, der har tjent rekord mange penge gennem de senere år på at administrere borgernes penge og påført dem tab på grund af de spekulationer og kunstigt opskruede værdier, der udløste det store kollaps.

Den ultra liberalistiske økonomiske politik har yderligere forstærket virkningerne af krisen for almindelige arbejdende mennesker, pensionister og unge.

Ikke mere liberalisme

”Krigen mod terror” har varet i 8 år, og den har kostet mange menneskeliv på grund af de ”Vestlige landes” krige og besættelser med denne undskyldning. Men resultatet er også, at den har foranlediget en eksplosiv udvikling i tilhængerskaren af ekstrem religiøsitet og opblomstring af fascisme.

Også Danmarks regering har bevilget milliarder af borgernes skattekroner til militær og krige. Samtidig mangler der penge til børnenes opvækst, skoler og uddannelse, til bygning af spekulationsfri almennyttige boliger, til sundhed og sygdomsbehandling, til ældrepleje og en anstændig folkepension og til en ordentlig erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ved arbejdsløshed.

Fremlæggelsen af et forslag til skattereform, der som udgangspunkt skal få folk til at arbejde mere, følger op på den liberalistiske politik, der netop har vist sin uduelighed.

- Med eksploderende arbejdsløshed er det flere arbejdspladser og social tryghed der er brug for, ikke at rige får endnu flere penge til overforbrug.

- Omlægning af skatten på arbejde til forbrugsafgifter, kamufleret som ”miljøafgifter”, rammer hårdest på de laveste indtægtsgrupper.

- Begrænsninger i fradragsretten for kontingent til fagforening er et frontalt angreb på fagbevægelsen. Samtidig vil det betyde, at flere vil fravælge medlemskab af en fagforening og A-kasse af økonomiske grunde.

- Nedskæringer på SU berøver samfundet de mange evner der findes blandt unge fra arbejderklassen, hvor forældre ikke vil have råd til at finansiere deres børns uddannelse.

- Beskæring i kørselsfradrag vil gøre det dyrt at leve op til samfundets krav om fleksibilitet i forhold til afstande til påbudt arbejdstilbud.

Der er et alternativ

Situationen kræver en hel ny udvikling, væk fra det kapitalistiske anarki og umenneskelighed. Kapitalismens slogan om at ”enhver er sin egen lykkes smed” har vist sig kun at gælde de få, på bekostning af de mange. Derfor gælder det nu kampen for fællesskabet. Det er kampen for folkemagt frem for pengemagt, det er socialisme.