LENIN PROKLAMERER REVOLUTIONENS SEJR
Kammerater arbejdere, soldater, bønder, alle
arbejdende!
Arbejder- og bonderevolutionen har endegyldigt sejret i Petrograd efter at have
isoleret eller arresteret de sidste rester af det lille antal" kosakker, som
bedragedes af Kerenskij. Revolutionen har sejret også i Moskva. Inden en del tog
med militærstyrker ankom derfra til Petrograd, undertegnede junkerne og de
øvrige kornilovmænd fredsvilkårene, afvæbnedes junkerne og opløstes
Redningskomitéen.
Fra fronten og fra byerne strømmer hver dag og hver time meddelelser om støtte fra det overvældende flertal af soldater i skyttegravene og bønder i landsbyerne til den nye regering og dens love om fredsslutning og om umiddelbar overgivelse af jorden til bønderne. Sejren for arbejdernes og
bøndernes revolution er sikret, thi folkeflertallet har allerede stillet sig bag den.
Det er fuldt forståeligt at godsejerne og kapitalisterne, de højere med
bourgeoisiet intimt forbundne embedsmænd, med et ord, alle rige og deres
håndlangere, modtager den nye revolution fjendtligt, opponerer mod dens sejr og
truer med at nedlægge bankvirksomheden, skade eller nedlægge visse
institutioners arbejde, hindre den på enhver måde, hæmme den direkte og
indirekte. Enhver bevidst arbejder har udmærket forstået, at vi uundgåelig
ville møde en sådan modstand; bolsjevikkernes presse har påpeget dette mange gange. De arbejdende klasser vil ikke et minut, forskrækkes af
denne modstand, de kommer ikke til at vakle det
mindste af truslerne fra strejkende bourgeoisitilhængere.
Bag os står folkets flertal. Bag os står flertallet af de arbejdende og
undertrykte i hele verden. Bag os står en retfærdig sag. Vor sejr er sikret.
Kapitalisternes og de højere tjenestemænds modstand vil blive brudt. Ikke et
eneste menneske bliver ringere stillet gennem vore lovforanstaltninger
vedrørende bankernes og syndikaternes nationalisering.
En sådan lov er under forberedelse. Ikke en eneste arbejdende eller ansat kommer til at miste så meget som en kopek; tværtimod det bliver til deres
fordel. Udover den strengeste formidling og kontrol, udover opkrævning af tidligere fastsatte skatter, vil regeringen ikke introducere nogen som helst andre
tiltag. Om disse retfærdige krav slutter den
overvældende majoritet af folket op bag den provisoriske arbejder- og
bonderegering.
Kammerater, arbejdende! Husk på, at I nu selv styrer staten! Ingen vil komme og
hjælpe jer, hvis I ikke selv forener jer og tager alle statens
anliggende i jeres hænder. Jeres sovjetter er fra og med nu
statsligt magtorgan, befuldmægtigede, besluttende organ.
Slut op omkring Jeres sovjetter! Styrk dem! Gå
selv i gang med sagen umiddelbart uden at vente på nogen! Opret den strengeste
revolutionære ordning og undertryk skånselsløst forsøg på at indføre anarki fra
fyldebøtters, huleganers, kontrarevolutionære junkeres, kornilovmænds og
lignende personers side!
Indfør den strengeste kontrol over produktionen og formidlingen af varer. Arrester og overlad til folkets revolutionære domstol enhver, som drister
sig til, at skade folkets sag, vær på vagt for skadegørelse der viser sig i form af sabotage (skadegørelse, opbremsning og underminering) af produktionen eller tilbageholdelse af afgrøder og levnedsmiddelforråd eller i form af forsinkelser af
afgrødeforsendelser, i form af rod i jernbane-, post-, telegraf- eller telefonvæsenet og overhovedet hvilken som helst modstandsvirksomhed mod
fredens store sag, mod overleveringen af jorden til bønderne, mod etablering af arbejderkontrol over produktionen og fordeling af produkterne.
Kammerater arbejdere, soldater, bønder og alle arbejdende! Tag hele
magten i jeres sovjetters hænder! Fasthold magten og bevar som jeres øjesten
jord, afgrøder, fabrikker, værktøj, produkter, transportmidler alt dette bliver fra og med nu helt og holdent jeres, hele folkets ejendom! Successivt
kommer vi til, med bondeflertallets samtykke og godkendelse, i overensstemmelse med anvisningerne fra deres og arbejdernes praktiske erfaringer, fast og ubøjeligt at gå frem til socialismens sejr, som de
fremskridtsvenlige arbejdere i de mest civiliserede lande også kommer til at befæste og som skal give folkene fred og befrielse fra al slags undertrykkelse
og fra enhver form for udbytning.
Petrograd den 5. november I9I7
Ordførende f. folkekommissariatets råd
V. Uljanov (Lenin)