Kommunistisk Parti i Danmark9. kongres 8. – 9. - 10. maj 2009
Kongresresolution: Stil krav til krisen
Kapitalismens krise
Kapitalismen er i krise. I Danmark som over det meste af verden. Det der
startede som en finanskrise i USA, har bredt sig til alle afkroge af
verden som en dybtgående økonomisk krise.
Nødvendige aktuelle krav Regeringen ønskede ikke at udskrive folketingsvalg med Fogh Rasmussens afgang som statsminister. Danskerne kan derfor se frem til en fortsættelse af den liberalistiske politik, som regeringen har ført sammen med Dansk Folkeparti, som har understøttet den finanspolitik der førte til krisens start. Det er derfor op til befolkningen at kræve og kæmpe for en politik, der afbøder krisens omkostninger for befolkningen og forhindrer en fortsættelse af vejen mod afgrunden.
Kommunisterne peger på følgende nødvendige krav:
Nationalisering af banksystemet. Indtil dette er sket, skal der tages øjeblikkelige initiativer til - At banker og kreditinstitutioner ikke kan sætte folk på gaden på grund af arbejdsløshed og sociale begivenheder der gør, at folk ikke kan betale deres lån. Gæld i boligen skal fastfryses som en offentlig prioritet. - Afskaffelse af flex og afdragsfrie lån. - Forbud mod forøgelse af marginalrenten.
Igangsættelse af investeringer i offentlige arbejder. For statens vedkommende betyder det - At der skal ske en udbygning af det kollektive trafiknet gennem udbygning og renovering af jernbanenettet og elektrificering af hele jernbanenet. - At udbygge busnettet, også i de såkaldt tynde områder. - At staten sikrer den almennyttige boligsektor mulighed for overtagelse af kriseramte byggerier, der er strandet ved konkurs, eller ikke kan sælges eller udlejes. Disse tomme boliger skal herefter udlejes på almennyttige vilkår til en pris almindelige mennesker kan betale. - At loven om anlægsstop i kommunerne ophæves. - At kommunerne sikres økonomiske muligheder for at igangsætte større nødvendige vedligeholdelses- og renoveringsarbejder.
Kommunernes økonomiske handlefrihed har været stærkt begrænset af statens indgriben i deres selvstyre. Samtidig har staten pålagt kommunerne stadig flere opgaver, som stat og amter tidligere påtog sig. Der vil være god beskæftigelse i en hurtig indsats for - At renovere de nedslidte skoler, og erstatte utidssvarende skoler med nybyggede - At renovere nedslidte og utidssvarende plejehjem og ældreboliger. - At renovere og udskifte det udslidte kloaknet.
Den økonomisk hårdt ramte del af befolkningen skal sikres mulighed for almindeligt forbrug. Det kan ske ved
- At fjerne moms på mad og medicin. - At fastfryse priser på vand, gas, varme og strøm. - At sætte dagpengene ved sygdom og arbejdsløshed op til minimum 90 % af den hidtidige gennemsnitsfortjeneste og fjerne tidsbegrænsningen for dagpengeretten. - At genindføre dyrtidsregulering af lønninger, dagpenge, pensioner og SU ved prisforhøjelser med fuld dækning - At satspuljen udelukkende bruges til regulering af pensioner, dagpenge m.v. - At lempe reglerne for karenstid for at være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge. - At garantere alle unge der ønsker det en praktikplads og at skolepraktikordningen genindføres. - At fjerne kontanthjælpsloftet, arbejdstidskravet og starthjælp. - At sikre ret til uddannelse for dagpengene.
For at forbedre miljøet må der være forbud mod opførelse af kulfyrede energianlæg, og eksisterende kulfyrede anlæg må afvikles gennem omstilling af al energiproduktion til grøn energi.
Danmark bruger mange penge på at deltage i USA's og Natos modbydelige krige. Danmark skal stoppe sit engagement i krige ude i verden, og aflyse købet af nye angrebsfly til mange milliarder kroner.
Privatisering og forringelser af de faglige rettigheder og på de sociale, sundheds- og uddannelsesmæssige områder hænger sammen med Danmarks medlemskab af EU. Danmark skal ud af EU, og føre en selvstændig politik. Kun derved sikres en dansk velfærdspolitik. Kommunisterne støtter Folkebevægelsen mod EU, og opfordrer til at stemme på Liste N til EU parlamentsvalget den 7. juni 2009. Der er brug for at konsekvente EU modstandere holder øje med, og orienterer befolkningen om de politiske tiltag og overgreb der foretages i EU.
|
||